UNDERCOVER SKUESPIIL - når gæsterne ikke aner, hvad der rammer dem.

Vil du give dine gæster en oplevelse, de aldrig glemmer?


Jeg tilbyder mig som undercover skuespiller til bryllupper, konfirmationer, firmafester, jubilæer eller andre særlige begivenheder. Jeg dukker op som en tilsyneladende ukendt bekendt, en fjern kollega, en nyansat tjener – eller præcis den person, vi i fællesskab finder på.


Kun du (og eventuelt et par få indviede) kender sandheden – for resten af selskabet bliver det et møde med en “ægte” person, der langsomt afslører sig gennem morsomme, skæve og uventede indslag.


Sådan fungerer det

  • Vi tager en snak inden, hvor du giver mig baggrundsinformation om virksomheden, festen eller personerne.

  • Sammen finder vi på en karakter, der passer perfekt til anledningen – troværdig, men med et tvist.

  • På dagen glider jeg ubemærket ind i selskabet og leverer små improviserede situationer, der underholder, overrasker og skaber gode grin.


Hvorfor vælge undercover underholdning?

  • Det bryder isen og får gæsterne til at snakke sammen.

  • Det skaber minder, man taler om længe efter festen.

  • Det kan skrues op eller ned alt efter, om det skal være diskret og elegant eller mere vildt og morsomt.


Med min erfaring fra teater, tv og interaktive events kan jeg skabe en unik oplevelse, hvor virkelighed og fiktion smelter sammen – og hvor grinet kommer helt af sig selv.

Kontakt mig, så finder vi sammen på den perfekte plan til din næste fest eller event.

NB! Min diskretion er min æressag, når jeg er ude som undercover.


Anmeldelse af Yvonnes optræden til vores bryllup d. 9. august 2025

Vi havde den kæmpe fornøjelse at have "Yvonne" med som hemmelig gæst til vores bryllup og hvilken oplevelse det blev! Min mand anede intet om min lille overraskelse, og det gjorde det hele endnu sjovere at følge hans (og gæsternes!) reaktioner, da Yvonne trådte ind som en lettere excentrisk og lidt for frit klædt “gæst”, der ingen rigtig kendte.


Hun spillede sin rolle til perfektion med komiske, akavede bemærkninger og små finurligheder, der fik flere til diskret at undre sig… men uden helt at turde stille spørgsmål ved det.


Det hele kulminerede i hendes tale, hvor hun afslørede, at hun faktisk slet ikke kendte os og så gik det op for alle, hvad der foregik! Øjeblikket, hvor vores gæster brød ud i grin, var ubetaleligt.


Yvonne balancerede det hele med varme, humor og professionalisme. Hendes timing var skarp, og hun formåede at læse rummet og tilpasse sin optræden, så den ramte plet både blandt unge og ældre gæster.


Hvis du overvejer at tilføje en sjov, uventet og mindeværdig oplevelse til en fest, så kan vi ikke anbefale Yvonne nok. Det var en af de mest talte om oplevelser fra vores store dag og noget, vi og vores gæster sent vil glemme!


Tusind tak, Yvonne du gjorde vores dag endnu mere uforglemmelig!

❤️

De kærligste hilsner og anbefalinger

Lise og Chris ❤️❤️